Menu
• Indhold

Hvordan får man First Class til at være standard mail-klient?

 

Du kan indstille First Class til at være det foretrukne e-mailprogram ved at logge på en First Class-server (eks. Skolekom.dk) og fra menubjælken vælge Rediger -> Indstillinger.

Her kan du vælge Registrer First Class som standardpostklient.
Hvis du vælger dette, vil First Class-klienten fremover blive åbnet, når du klikker på et "mailto:-link" på en webside.

Hvis du senere fortryder, kan du skifte standard postklient under Kontrolpanel > Internetindstillinger > Programmer. Her kan du vælge mellem flere mulige postprogrammer som standard mail-program.


 

For avancerede brugere

Følgende nøgle i registreringsdatabasen afgører, hvilken fil der eksekverers ved klik på mailto-links på websider.

HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Classes\mailto\shell\open\command

Hvis du kører First Class i netværk, kan denne Key i registreringsdatabasen ændres, så den henviser til de lærere og elevers individuelle settingsfiler på et personligt mappet drev.

I nedenstående tilfælde er Outlook Express i ProgramFiles-mappen standard mail klient. Denne sti kan evt. ændres til et mappet h-drev, så kommandoen starter First Class fra brugerens eget drev. Det kan enten være en individuelt opsat settings-fil eller exe-filen til First Class.

"%ProgramFiles%\Outlook Express\msimn.exe" /mailurl:%1

Dette ændres til
"C:\Programmer\SkoleKom\Fcc32.exe"
hvis man registrerer FC som default mail klient.
Hvis man har nogle individuelle settingsfiler til at ligge på et mappet H-drev, ville du eksempelvis skulle skrive:

"H:\fcsettingsfil\skolekom.fc"
i den pågældende nøgle i registreringsdatabasen på hver enkelt maskine. Naturligvis afhængigt af, hvor de individuelle settingsfiler er lagt på elevernes drev.

Kommentar til denne artikel